Jeg har fra barns ben, været kreativ. Der blev malet, tegnet, skrivet historier, lavet mad og prøvet en masse af hele tiden, som det altid har været i min familie. Vi har altid været meget kreative om det var i et køkken, ateleri eller med et kamera. Med min søster og mor som inspiration tog først malerier fat og senere hen kom interessen fotografering.
Jeg har igennem mange år arbejdet inden for IT i ca. 12 år, hvor digitalt arbejde med billeder, blev et af de områder, som slog sig meget fast. Hjemmesider, designs, billede redigering var igennem mange år en del af 4th Corner, da det var et firma.
Nu er 4th Corner gået hen og blevet min hobby side med et udplug af hans interesser inden for bl.a. malerier og fotograferingen.
Hjemmesiden og funktionerne bag er stadigt kun på hobbyplan, men jeg vil gerne ud af til vide, mit liv fra en anden side.
Det tog for alvor fast i en hård periode af mit liv, hvor alting vendte sig bogstaveligt talt fra den ene dag til den anden. Jeg har været gift, men min daværende kone gik fra mig og stod nu alene med hele verdenen, der var imod mig. Pga. nedskæringer mistede jeg mit arbejde og mit liv blev præget af depressioner igennem lang tid. Jeg viste ikke hvordan jeg skulle komme ud af min situation, så jeg tog beslutningen, at jeg ville begynde at male igen. Det var mange år siden, jeg sidst havde malet og det blev startskudet til at få mine tanker fra det dystre mønster det var i, til at komme ud på et lærred og få bearbejdet det. Som tiden gik, så blev min interesse for fotografering vagt mere og mere. Jeg ønskede at prøve noget mere. Jeg ønskede at arbejde med mennesker og skabe smukke billeder ud fra hvad jeg mener er smukt og værd at se.
Som alt ny begyndelse er det svært at skabe sig et navn og ikke mindst finde andre som er interesseret i at arbejde med en, på forsiden af en linse og det tog lang tid, før jeg fik oparbejdet det koncept jeg kører med nu, hvor jeg på hobbyplan, tager billeder og arbejder med mine fotografier digitalt.
Der er stadigt lang vej endnu og jeg ved ikke hvor det ender. Forhåbentligt en dag, kan jeg gå fra at det er min hobby til et direkte arbejde, men...der kommer til at gå lang tid endnu før det sker og det har jeg det fint med. Jeg benytter min fritid og mine weekender med at snakke med folk, som er interesseret i mit arbejde og med folk som gerne vil ses på en anden måde. Forhåbentligt er mit arbejde og min måde at se folk på noget, folk kan lide. Jeg er indtil videre stolt af mit arbejde, med få undtagelser af nogle projekter, som har fejlet, enten fordi de billeder som jeg tog, ikke burde have været taget den dag eller fordi det hele bare var lidt "off".
Sådanne dage kan man sagtens have. Sådan tror jeg mange har det, men er nu glad for at selvom det måske var en fejl, at jeg så fik det prøvet, da jeg så har den erfaring ekstra.
Men med denne hjemmeside, vil jeg gerne vise verdenen ud af til, i samarbejde med mange af mine modeller, hvad jeg kan med et kamera og hvad jeg kan digitalt. Jeg har kun arbejdet seriøst med mine model og portræt fotografier siden ca. oktober 2011, så jeg har ikke så meget at vise endnu, men jeg kan forhåbentligt igennem tiden, vise jer flere.
Nu kender I lidt af min historie. Håber at i finder min side interessant og hvis du er interesseret i at få taget fotos eller har nogle gode råd eller måske drømmer om, at få lov til at stå model for mig på nogle af mine projekter, så send mig en mail igennem min kontakt formular og jeg skal vende tilbage til dig hurtigst muligt.
Du kan også følge mig og min hobby i min facebook gruppe. http://www.facebook.com/groups/183362745078317/
Mvh. Martin Cichos