Siden barns ben har jeg ofte tegnet og malet meget. I mine voksne år efter en skilsmisse blev det en udvej og en måde til at få mine følelser væk fra mig og få dem ud på et lærred. Det var min terapi og den eneste måde at jeg kunne få bearbejdet de mange følelser, der lå i kølevandet af en hård skilsmisse og end endnu værre depression.

Jeg vil her på siden vise jer nogen af de malerier jeg har malet fra jeg blev alene i 2008 til 2011. Jeg har haft en pause fra sommeren 2011 til nu, men det er meningen, at jeg skal igang igen, lige så snart jeg får mulighed for det.

Da jeg er interesseret i at male er jeg også interesseret i hvad andre går og maler, hjemme i stuerne. Vide hvad historien er bag, hvorfor folk maler som de gør. At kunne genkende en smerte eller lykke i et billede - er en af de ting som gør en forskel i et billede. at man kan mærke den følelse kunstneren giver...

Jeg har malet en sæson hos Jesper Froda, vallekilde Hørve, som har holdt nogle kurser. Han har igennem hele livet malet og studeret mennesket bag malerierne og har en speciel måde, at fortolke billeder på. Det er næsten som du kan vise ham dit billede og så kan han fortælle dig, hvad der forgik i dine tanker og i dit liv, da du malede.

Jeg håber selv en dag, at få den evne og ikke mindst at blive lige så god, til at vise mine følelser på et lærred.